Den moderne livsrytme tvinger os til konstant at være opkoblet, løse opgaver og forbruge information.
Men en sådan kontinuerlig aktivitet udtømmer den mest værdifulde ressource – evnen til at tænke kreativt og finde ikke-indlysende løsninger, rapporterer ‘ korrespondent.
Vores hjerne er ikke en bundløs brønd, men et komplekst system, der kræver cyklusser af aktivitet og restitution. Konstant koncentration om målrettede opgaver engagerer det såkaldte centrale eksekutive netværk, som er ansvarligt for fokus og logisk tænkning.
Pixabay
Når vi bevidst giver os selv lov til at “gøre ingenting”, aktiveres en anden vigtig neural struktur – hjernens passive netværk. Dette netværk er tændt i baggrunden, når vi dagdrømmer, vandrer i tanker eller bare slapper af uden et specifikt mål.
Det er i øjeblikke uden fokus, at det passive netværk aktivt begynder at associere og kombinere forskellige informationsfragmenter fra vores hukommelse. Det skaber forbindelser mellem fjerne ideer og fakta, som ikke synes at have noget med hinanden at gøre, når vi tænker fokuseret.
Denne proces, hvor ideer udklækkes i baggrunden, er nøglen til indsigt og kreative gennembrud. Mange store opdagelser og kunstneriske ideer er ikke kommet til deres skabere ved et skrivebord, men mens de gik tur, var i bad eller slappede af i naturen.
Hvis man ignorerer hjernens behov for en sådan genstart, fører det til kreativ stilstand, udbrændthedssyndrom og lavere samlet produktivitet. Uden perioder med passiv hvile har de neurale netværk, der er ansvarlige for kreativiteten, simpelthen ikke tid til at restituere og rekonfigurere.
Bevidst planlægning af “dovne” huller i din tidsplan bliver ikke en luksus, men en strategisk nødvendighed for enhver viden. Afsæt tid, hvor du ikke sætter dig mål, og lad dine tanker vandre frit uden pres eller fordømmelse.
Øv dig i mindful doing nothing-teknikker, som f.eks. blot at sidde på en parkbænk og observere verden omkring dig. På sådanne tidspunkter skal du slukke for din telefons notifikationer og bevidst nægte at beskæftige dig med arbejde eller husholdningsproblemer.
Regelmæssige mentale pauser fremmer konsolidering af hukommelsen, dvs. overførsel af erhvervede erfaringer og viden til langtidslagring. Denne proces frigør ikke kun hjernens arbejdshukommelse til nye opgaver, men forbedrer også adgangen til allerede indlærte informationer.
Med tiden vil du bemærke, at komplekse opgaver bliver lettere og hurtigere at udføre efter perioder med tilsyneladende stilstand. Nye ideer og utraditionelle tilgange til gamle problemer vil komme til dig som af sig selv, uden at du skal anstrenge dig.
Ved at investere tid i mental hvile investerer du i din langsigtede kreativitet, mentale sundhed og kvalitet i tænkningen. Ved at lade din hjerne slappe af, giver du den faktisk mulighed for at arbejde med de mest udfordrende projekter på et dybt, underbevidst niveau.
Læs også
- Hvorfor viljen til at have kontrol skader familier: hvordan hyperansvarlighed skaber spændinger i stedet for sikkerhed
- Hvordan man undskylder over for et barn: Hvorfor ‘undskyld’ ikke virker, og hvad man kan sige i stedet for
