Hvordan du skal undskylde over for dit barn: Hvorfor ‘undskyld’ ikke virker, og hvad du skal sige i stedet.

Mange forældre ser det at undskylde over for et barn som en formalitet, der er reduceret til et hurtigt “undskyld”.

En sådan overfladisk omvendelse genopretter ikke kommunikationen eller lærer barnet andet end rituel høflighed, siger en korrespondent fra .

En oprigtig undskyldning kræver, at en forælder har modet til at indrømme sin sårbarhed og ikke-idealitet. Det er en demonstration af, at autoritet ikke bygger på ufejlbarlighed, men på respekt og ærlighed.

Når du slår ud efter et barn, føler det sig ikke bare såret, men også dybt forurettet. Din efterfølgende adfærd forværrer enten dette traume eller bliver en stærk helbredende oplevelse.

Mekanismen bag en ægte undskyldning begynder med det indre arbejde med at indrømme din egen fejl uden selvretfærdiggørelse. Uden dette første skridt vil alle efterfølgende ord lyde falske og uoprigtige.

Hvorfor en kat vælter foran sin ejer: den skjulte betydning af tillid og åbenhed

Den grundlæggende årsag til, at vi undgår at undskylde, ligger ofte i frygten for at miste forældrenes autoritet. Hvis du ærligt indrømmer en fejl, styrker du tværtimod din autoritet og gør den menneskelig og pålidelig.

Konsekvenserne af konstant at nægte at undskylde er tydelige i den voksende følelsesmæssige afstand mellem dig og dit barn. Børn, der ikke hører “undskyld”, lærer at skjule deres ugerninger og undertrykke deres følelser.

Det første praktiske skridt er at sætte navn på din fejl og anerkende barnets følelser, f.eks: “Jeg er ked af, at jeg råbte af dig; jeg forstår, at du blev bange og såret.” Det viser, at du har set konsekvenserne af dine handlinger.

Det andet trin er at forklare årsagen til dit sammenbrud uden at gøre det til en undskyldning, f.eks: “Jeg var meget træt efter arbejde, men det er ingen undskyldning for min opførsel”. På den måde lærer du dit barn at forstå sine følelser, men du lægger ikke ansvaret over på dem.

Det tredje trin er at give et løfte for fremtiden og tilbyde en handlingsplan: “Jeg vil prøve at kontrollere mine følelser bedre, og hvis jeg føler mig irriteret igen, holder vi en pause.” Det skaber en tryg atmosfære og viser, at du mener det alvorligt.

Det fjerde trin er at spørge, hvordan du kan gøre det godt igen og genopbygge tilliden. Denne dialog forvandler situationen fra en ensidig undskyldning til en fælles helingsproces.

I det lange løb lærer denne praksis barnet at tage ansvar for sine handlinger. Det lærer, at fejl er en del af livet, og at det er et tegn på styrke at rette op på dem.

Ved at opbygge en kultur med oprigtige undskyldninger skaber du et stærkt fundament for et livslangt tillidsforhold til dit barn. Det er den mest værdifulde lektion i oprigtighed, du kan give ham.

Læs også

• Sådan genkender du manipulation i kommunikation med kolleger: 3 sætninger, der afslører skjult indflydelse
• Hvorfor venskab har brug for pauser i kommunikationen: 3 grunde til værdien af fælles tavshed