Folk udskyder regelmæssigt opgaver, som de objektivt set finder behagelige eller nyttige for dem selv.
Denne adfærd virker ulogisk og forårsager skyldfølelse og forvirring, rapporterer .
Psykologer kalder dette fænomen for “pleasure procrastination”, som har sine rødder i dybe psykiske processer. Det dannes ikke som en enkelt handling, men som et stabilt neurologisk mønster, der er knyttet til belønningssystemet.
Pixabay
Nøglemekanismen er, at hjernen begynder at forbinde selve processen med at forberede sig til en opgave med negativitet eller overdreven indsats. Amygdala, som er ansvarlig for at reagere på trusler, aktiveres kraftigere end belønningssystemet.
Ofte er årsagen ikke sagen i sig selv, men det underliggende følelsesmæssige ubehag eller den frygt, der ledsager den. Det kan være en frygt for ikke at klare sig perfekt eller en ubevidst overbevisning om, at man ikke fortjener belønningen lige med det samme.
Perfektionisme spiller en særlig destruktiv rolle, når det gælder om at udskyde behagelige opgaver. At stræbe efter et fejlfrit resultat skaber en lammende frygt for at tage det første skridt.
Med tiden bliver denne adfærd forankret som et negativt mønster, som hjernen opfatter som en sikker strategi. Den kortsigtede lettelse ved at undgå opgaven bliver en kraftig positiv forstærkning.
Inaktivitet fører til en ophobning af uafsluttede opgaver, som skaber kronisk stress og utilfredshed. Personen berøver ikke kun sig selv resultatet, men også de positive følelser i selve processen.
Kampen mod overspringshandlinger bør begynde med en analyse af de sande årsager til frygten for en bestemt opgave. Det er nødvendigt at svare dig selv ærligt på, hvad der præcist forårsager intern modstand.
En effektiv metode er teknikken med “fem-minutters reglen”, hvor man aftaler med sig selv at gøre noget i bare et par minutter. Denne tilgang fjerner den psykologiske barriere og hjælper med at starte processen.
Store og fornøjelige projekter bør opdeles i så små og enkle trin som muligt. Hvert gennemført mikrotrin vil give en lille portion dopamin, som udgør en positiv forstærkning.
Vigtigt bevidst flytte fokus fra det fjerne resultat til glæden ved selve aktiviteten. Bevidst fordybelse i nuet reducerer angsten og gør opgaven mere tiltrækkende.
Regelmæssig øvelse i mindfulness og selvværdsættelse af små sejre genskaber gradvist de neurale forbindelser. Med tiden begynder hjernen at forbinde starten på en aktivitet med øjeblikkelig belønning i stedet for trussel.
Læs også
- Hvorfor hjernen hænger fast i mislykkede dialoger: hvordan man stopper den endeløse rulning af samtaler
- Hvorfor vi leder efter undskyldninger på forhånd: Hvordan en psykologisk forsvarsmekanisme forhindrer os i at blive voksne
