Mange mennesker oplever regelmæssigt tvangsmæssig mental gentagelse af deres tidligere samtaler.
Dette fænomen kan forårsage alvorligt psykologisk ubehag og forstyrre det daglige liv, rapporterer en -respondent.
Fænomenet er kendt i psykologien som drøvtygning eller mental gumption. Det er en form for obsessiv drøvtygning af begivenheder, der allerede er sket, uden at der findes en produktiv løsning.
Pixabay
Fra et evolutionært synspunkt var dette træk nødvendigt for social læring og for at undgå fejltagelser i fremtiden. Vores hjerne forsøger at lære en lektie af en situation for at øge chancerne for at overleve i stammen.
Kernen i processen er hjernens såkaldte passive netværk, som er aktiveret i hvile. Dette system er ansvarligt for selvrefleksion og mental modellering af sociale situationer.
En nøglerolle spilles også af spotlight-effekten, som får en person til at tro, at alle omkring ham eller hende har bemærket hans eller hendes bommert. I virkeligheden har de fleste mennesker for travlt med sig selv til at huske andres fejl i lang tid.
Ukontrolleret kan disse tankecyklusser føre til kronisk stress og øget angst. Konstant gentagelse af fiaskoer underminerer selvværdet og former undgåelsesadfærd.
En effektiv metode til at afbryde drøvtygning er teknikken med mindfulness og at vende tilbage til nuet. Fokuser på din vejrtrækning eller detaljer i dine omgivelser for at stoppe strømmen af negative grublerier.
Teknikken med at revurdere situationen, hvor du bevidst leder efter alternative, mere positive fortolkninger af det, der er sket, kan også hjælpe. Spørg dig selv, hvad du ville sige til en ven i samme situation.Ved at praktisere kognitiv distancering kan du se på situationen udefra, som om det var sket for en fremmed. Det reducerer situationens følelsesmæssige intensitet og hjælper dig til at vurdere den mere objektivt.
Det er vigtigt at udvikle selvmedfølelse og behandle dine fejl med samme forståelse, som du ville gøre med andre. Anerkend, at det at begå fejl er en normal del af den menneskelige erfaring og ikke et tegn på personlig fiasko.
Hvis selvhjælpsteknikker ikke virker, kan det være værd at søge rådgivning hos en psykolog. En professionel kan hjælpe dig med at gennemarbejde de underliggende årsager til social angst og finde personlige måder at arbejde med den på.
Når vi forstår mekanismerne bag grublerier, kan vi behandle dette fænomen ikke som en fjende, men som et forsøg fra psyken på at håndtere oplevelsen. Regelmæssig praksis med mindfulness og selvmedfølelse reducerer gradvist hyppigheden og indtrængen af sådanne episoder.
Læs også
- Hvorfor vi leder efter undskyldninger på forhånd: hvordan en psykologisk forsvarsmekanisme forhindrer os i at blive voksne
- Hvorfor vi husker bedre, når vi bevæger os: Hvordan motorisk hukommelse hjælper indlæring
