At sammenligne sig selv med andre er et dybt forankret socialt behov, men de sociale medier har forvandlet denne proces til et kontinuerligt og ofte destruktivt bagtæppe.
Platformenes algoritmer viser os bevidst filtrerede og kuraterede versioner af vores liv og skaber en forvrænget virkelighed til sammenligning, rapporterer .
Denne mekanisme starter automatisk, når vi bladrer gennem feeds, og det bliver en ubevidst vane at tjekke vores sociale status. Hver gang vi ser en andens ferie, karrieresucces eller perfekte krop, bliver det et referencepunkt for evaluering af ens eget liv.
Dybest set er denne vane drevet af vores naturlige behov for at høre til og frygten for ikke at være god nok. Hjernen opfatter information fra sociale netværk som socialt relevant og aktiverer de samme neurale kredsløb som i virkelige interaktioner.
Konstant eksponering for kurateret indhold danner i sindet en såkaldt “referencegruppe” af ukendte mennesker, hvis præstationer bliver et urealistisk benchmark. Vi begynder ikke at måle vores succes ud fra objektive kriterier, men ud fra subjektive og åbenlyst tabende sammenligninger med digitale billeder.
Med tiden fører det til en systematisk undervurdering af selvværdet, når vi sammenligner vores indre oplevelser med andres omhyggeligt opbyggede ydre facade. Der udvikles en kognitiv forvrængning, hvor andres succeser ser ud til at være et mønster, og vores vanskeligheder ser ud til at være et unikt problem.
Hvis denne vane ikke erkendes og håndteres, kan den udvikle sig til kronisk angst og symptomer på depression. Den konstante følelse af at “falde bagud” i forhold til virtuelle benchmarks underminerer motivationen og følelsen af selvværd.
Et praktisk første skridt til forandring er digital hygiejne og bevidst indholdsforbrug. Det er værd at gennemgå dine abonnementer og afmelde konti, der jævnligt fremkalder mindreværdsfølelser.
En effektiv strategi er at flytte fokus fra eksterne benchmarks til interne værdier og personlige fremskridt. I stedet for at spørge “Hvordan er jeg mindreværdig?”, er det mere nyttigt at spørge sig selv “Hvad er vigtigt for mig?” og “Hvilke fremskridt har jeg gjort for nylig?”.
Ved at udvikle evnen til selvmedfølelse kan du behandle dig selv med samme venlighed, som du ville behandle en ven i en lignende situation. At anerkende, at alle har vanskeligheder og tilbageslag, men at de ofte ikke er synlige, hjælper med at afbalancere opfattelsen.
Det er vigtigt, at du bevidst begrænser din tid på de sociale medier ved at bruge timere eller særlige apps. Regelmæssige “digitale detoxer” kan hjælpe dig med at genskabe forbindelsen til det virkelige liv og dine sande præstationer.
Nye vaner, som f.eks. at føre taknemmelighedsdagbog eller registrere dine egne små sejre, skaber en positiv modvægt. Det omstiller hjernen til at opsøge og anerkende dine succeser i stedet for at fiksering på fremmede.
I sidste ende er håndtering af sammenligningsvanen en øvelse i mindfulness og styrkelse af ens egen identitet uden for det digitale rum. Når vi forstår mekanismerne i de sociale medier, kan vi bruge dem som et værktøj i stedet for at lade dem kontrollere vores selvfølelse.
Læs også
- Hvad vil der ske, hvis du ikke tror på varsler: psykologiske konsekvenser af at afvise ritualer
- LOL-dukker: oprindelseshistorie, typer, hvorfor de vælges
