Folk står over for det paradoksale fænomen, at de overvældes af angst på tærsklen til en længe ventet præstation og ubevidst saboterer deres succes.
Denne adfærd er ikke dovenskab eller mangel på motivation, men en dybt forankret psykologisk mekanisme, rapporterer en korrespondent fra .
Frygten for succes formes ofte i barndommen af forældrenes holdninger eller traumatiske oplevelser. Barnet kan have internaliseret, at det er farligt at være klog og iøjnefaldende, fordi det fremkalder misundelse eller kritik fra de voksne.
Pixabay
Den vigtigste drivkraft bag denne frygt er angst for det øgede ansvar og de forventninger, som succes medfører. Personen frygter ubevidst, at han eller hun ikke vil være i stand til at leve op til den nye status og holde fast i de opnåede positioner.
Psykologer kalder dette fænomen for “impostor syndrome”, når en person ikke kan tilskrive sig selv sine præstationer og lever i frygt for at blive afsløret. En sådan person tilskriver sine succeser tilfældigt held eller fejl snarere end sine egne evner og flid.
En anden grund kan være ubevidst loyalitet over for familiescenariet, hvor det at have succes betragtes som “malplaceret”. En person stræber ubevidst efter at blive i sin families velkendte, om end dysfunktionelle, komfortzone for ikke at føle sig skyldig i “overlegenhed”.
Selvbegrænsningsmekanismen udløser adfærd, der ophæver alle tidligere bestræbelser: udsættelse, pludselige “fejl” i enkle opgaver eller provokation af konflikter med dem, der fremmer fremskridt. På den måde forsøger psyken at bringe personen tilbage til en sikker, velkendt tilstand.
Hvis der ikke arbejdes med dette problem, kan det føre til kronisk utilfredshed, depression og en konstant følelse af eksistentiel utilfredshed. En person kan gå rundt i cirkler i årevis, nærme sig et mål og så falde tilbage igen uden at forstå årsagerne til sine fiaskoer.
Det første skridt til forandring er at anerkende selve frygten for succes og dens manifestationer i dit liv. Du er nødt til ærligt at analysere situationer, hvor du på uforklarlig vis har saboteret dine fremskridt på et område, der er vigtigt for dig.En effektiv praksis er at udforske og genbesøge underliggende overbevisninger om dig selv og din plads i verden, ofte formuleret som “jeg er ikke værdig” eller “at være den bedste er at være ensom”. Kognitiv adfærdsterapi tilbyder effektive metoder til dette arbejde.
Det er vigtigt at lære at tage imod ros og anerkendelse for sine præstationer uden at nedgøre dem. Gradvis udvidelse af din komfortzone gennem små, men offentlige demonstrationer af dine succeser kan hjælpe med at reducere angsten.
At udvikle selvmedfølelse er en nøglefaktor i at overvinde frygten for succes, da det giver dig mulighed for at behandle dig selv mere blidt og acceptere retten til at begå fejl. At indse, at et nyt niveau altid medfører nye udfordringer og ikke kræver, at du er perfekt, reducerer presset.
At arbejde sig igennem frygten for succes åbner vejen til fuld selvrealisering og giver dig mulighed for ikke at bruge energi på selvbegrænsning, men på at komme videre. Når du erkender dine sande motiver, får du frihed til at handle i overensstemmelse med dine egne mål i stedet for ubevidst frygt.
Læs også
- Hvorfor vi konstant sammenligner os selv med andre online: psykologiske mekanismer bag vanen
- Hvad sker der, hvis du ikke tror på varsler: psykologiske konsekvenser af at opgive ritualer
