Fænomenet deja vu er kendt af næsten alle mennesker som en pludselig og levende følelse af, at den aktuelle situation allerede er sket i fortiden.
I dette tilfælde forbliver de specifikke detaljer og tidspunktet for den tidligere begivenhed absolut undvigende, rapporterer korrespondenten for .
Fra et videnskabeligt synspunkt er déjà vu et komplekst kognitivt fænomen, der er relateret til hukommelse og perception. Forskere mener, at det er resultatet af en kortvarig fejlfunktion i hippocampus, det område i hjernen, der er ansvarligt for dannelsen af minder.
Pixabay
En førende teori tilskriver deja vu en disynkronisering mellem de to nervebaner, der behandler ny information. Hjernen fejlfortolker en ny opfattelse som allerede lagret i langtidshukommelsen, hvilket skaber en stærk følelse af genkendelse.
En anden hypotese går ud på, at deja vu opstår, når sanseinformation behandles ufuldstændigt i opmærksomhedens periferi. Hjernen har tid til at “optage” situationen på et ubevidst niveau, og når den så er fuldt fokuseret, giver den det videre som en hukommelse.
Link til psykologiske tilgange Hyppigt deja-vu med de ubevidste og associative tankeprocesser. Situationen kan ubevidst ligne en virkelig, men glemt episode fra fortiden eller endda en drøm.
Deja vu-episoder er mere almindelige hos unge mennesker, og deres hyppighed falder normalt med alderen. Det kan skyldes den større plasticitet og aktivitet i de neurale forbindelser i den unge hjerne.
For de fleste mennesker er deja vu et helt normalt og ufarligt fænomen. Enkelte og sjældne forekomster tyder ikke på psykiske problemer.
Men hvis déjà vu begynder at forekomme ekstremt hyppigt, ledsaget af angst eller andre usædvanlige fornemmelser, kan det være en grund til at konsultere en specialist. Inden for neurologi er vedvarende déjà vu undertiden forbundet med visse former for epileptisk aktivitet.
At forstå mekanismerne bag déjà vu hjælper forskerne til bedre at forstå de grundlæggende principper for menneskets hukommelse. Fænomenet viser tydeligt, at vores opfattelse af fortiden ikke altid er en nøjagtig registrering af begivenhederne.
Når vi indser, at deja vu er en hukommelsesillusion, kan vi behandle det som et interessant bevidsthedsfænomen snarere end som et mystisk varsel. Denne holdning reducerer mulig angst og hjælper med at opretholde kritisk tænkning.
Der er ingen praktiske fordele ved déjà vu, men at studere det åbner døren til at forstå den menneskelige bevidstheds natur. Det er en påmindelse om, hvor komplekse og til tider fejlbehæftede vores kognitive processer er.
Troen på déjà vu stammer således fra en reel neurobiologisk oplevelse, som hjernen forsøger at finde mening i. En videnskabelig forklaring fratager ikke denne oplevelse dens subjektive kraft, men giver den et rationelt grundlag.
Læs også
- Hvorfor vi frygter succes: de grundlæggende årsager til selvbegrænsning, og hvordan vi kommer uden om dem
- Hvorfor vi konstant sammenligner os selv med andre online: psykologiske mekanismer bag vanen
