Udskydelse virker som simpel dovenskab, men dens rødder går dybt ind i vores psyke.
Det er hjernens måde at forsøge at beskytte os mod potentielt ubehagelige oplevelser på, siger en korrespondent fra .
En af de vigtigste skjulte fordele er den midlertidige lindring af den angst, der er forbundet med at gå i gang med en vanskelig opgave. Hjernen får øjeblikkelig lindring ved at vælge en lettere aktivitet frem for en stressende.
Pixabay
Frygten for at fejle fungerer ofte som en ubevidst udløser for at udskyde ting. Indtil opgaven er påbegyndt, undgår vi risikoen for at se vores egne ufuldkommenheder og kritik i øjnene.
Perfektionisme er tæt forbundet med overspringshandlinger og skaber en lammende frygt for ikke at gøre noget perfekt nok. Høje interne standarder gør enhver bestræbelse til en umulig byrde.
Mangel på klarhed i mål eller planer giver også næring til ønsket om at udskyde handling. Det er lettere for hjernen at opgive en opgave, der virker for vag eller overvældende.
Følelsesmæssig regulering spiller en vigtig rolle, da udsættelse er en hurtig, omend destruktiv, måde at håndtere kedsomhed eller frustration på. Vi vælger handlinger, der giver øjeblikkelig belønning.
Over tid danner dette en stabil neural forbindelse, hvor udsættelse bliver en automatisk reaktion på stress. Hjernen opretholder dette adfærdsmønster som en effektiv, om end kortsigtet, måde at regulere tilstanden på.
Langvarig udsættelse fører til en ophobning af stress og skaber en ond cirkel af skyld og selvbebrejdelser. Det underminerer i alvorlig grad selvværd og selvtillid.For at bryde denne cyklus er det vigtigt at erkende de skjulte fordele, som din overspringshandling i øjeblikket giver. Et ærligt svar på dette spørgsmål hjælper med at tage fat på den grundlæggende årsag i stedet for at bekæmpe effekten.
Opdel store opgaver i minimale trin, hvis udførelse virker næsten umærkelig. Denne tilgang reducerer psykologisk modstand og hjælper med at narre hjernen til at fokusere på processen i stedet for resultatet.
Brug teknikken med “fem minutters reglen” ved at aftale med dig selv, at du kun arbejder på en opgave i et par minutter. Når vi først er gået i gang, opdager vi ofte, at overspringshandlingens inerti mindskes, og det bliver lettere at fortsætte.
Det tager tid og kræver konsekvens at danne nye neurale forbindelser, så det er vigtigt at øve en ny tilgang regelmæssigt. Med tiden vil hjernen lære at finde tilfredsstillelse i selve aktivitetsprocessen i stedet for at undgå den.
Læs også
- Hvorfor du ikke kan vælge på tom mave: hvordan sult får os til at nøjes med de værste muligheder
- Hvorfor vi har svært ved at se væk fra et argument: psykologiske mekanismer ved at se på fra sidelinjen
