Det moderne menneske har frivilligt overgivet kontrollen med sin vågenhed til en mekanisk enhed og brudt gamle forbindelser til naturlige rytmer.
Et eksperiment med at opgive vækkeuret i syv dage giver os mulighed for at undersøge muligheden for at vende tilbage til et naturligt søvn- og vågenhedsregime, rapporterer en korrespondent fra .
De første 24 timer uden vækkeur er ofte ledsaget af angst for at komme for sent, hvilket forhindrer dig i at slappe af og få en god nats søvn. Hjernen, der har været vant til et skarpt signal i årevis, kan aktivere sig selv på det sædvanlige tidspunkt og forhindre dig i at få en god nats søvn.
Pixabay
På anden- og tredjedagen begynder kroppen gradvist at blive opmærksom på fraværet af en ydre trussel i form af en høj lyd. Kortisolniveauet – det stresshormon, der normalt stiger kraftigt, når man vågner af et vækkeur – stabiliseres, hvilket giver en mere glidende og naturlig overgang til vågenhed.
På eksperimentets fjerde dag begynder det indre biologiske ur, kendt som døgnrytmen, at tage over. Man falder i søvn, når man føler sig træt, og vågner efter at have gennemført en hel søvncyklus, hvilket er afgørende for den kognitive restitution.
En stor opdagelse bliver at forstå din krops sande behov for hviletid. Mange opdager, at de ikke har brug for syv til otte timer, men meget mere eller, sjældnere, mindre søvn for at komme sig helt.
Når man vågner uden vækkeur, sker det som regel i REM-søvnen eller den lette søvnfase, hvor kroppen er maksimalt forberedt på at starte dagen. Det giver en følelse af årvågenhed, mental klarhed og et bedre humør fra morgenstunden.
Naturlig vågenhed har en positiv effekt på kognitive evner som koncentration og hukommelse. Den “søvnige inerti”, der er karakteristisk for morgenen – en tilstand af sløvhed og nedsat ydeevne efter en brat opvågning – forsvinder.
Et sådant eksperiment kan dog også afsløre skjulte problemer, som f.eks. forsinket sengetidssyndrom, når det biologiske ur forskydes fremad. I dette tilfælde falder personen konsekvent i søvn og vågner meget sent, hvilket er i konflikt med sociale forpligtelser.Søvnhygiejne, især regelmæssige sengetider, er afgørende for en vellykket overgang til naturlig vågenhed. Et mørkt rum, kølig luft og ingen elektroniske enheder en time før sengetid er vigtige succesfaktorer.
Morgensollyset er en stærk synkronisator af døgnrytmen og signalerer til hjernen, at den endelig skal vågne op. Selv en gåtur på femten minutter efter opvågning hjælper med at cementere en ny, sund rutine.
Efter en uge rapporterer de fleste deltagere i et sådant eksperiment om betydelige forbedringer i søvnkvaliteten og det generelle helbred. Hovedkonklusionen er, at vækkeure ofte maskerer kronisk søvnmangel og forstyrrede naturlige rytmer.
At vende tilbage til vækkeuret efter et eksperiment kan opfattes som et tilbageskridt på grund af kontrasten til følelsen af at være naturligt vågen. Bevidst styring af ens tidsplan i stedet for blindt at adlyde en timer bliver et nyt mål for langsigtet sundhedsvedligeholdelse.
Læs også
- Koldt brusebad til ansigt og krop: Hvor mange minutter skal du stå under strålen for at få en synlig effekt?
- Hvorfor musklerne kramper i vand: fysiologiske årsager og metoder til hurtig lindring af kramper
