Hvorfor vi accepterer ugunstige tilbud eller foretager impulsive køb før aftensmaden.
Dette fænomen har dybe neurobiologiske rødder, der er relateret til grundlæggende overlevelsesmekanismer, rapporterer en korrespondent fra .
Selv om hjernen kun udgør en lille del af kroppen, bruger den op til 20-25 % af kroppens samlede energi. Glukose er dens primære og næsten eneste kilde til brændstof, så den kan fungere effektivt.
Pixabay
Når blodsukkerniveauet falder, går hjernen i energibesparende tilstand. Funktioner, der ikke er kritiske for øjeblikkelig overlevelse, som f.eks. kompleks planlægning, selvkontrol og bevidst beslutningstagning, er de første, der lider.
Undersøgelser med fMRI viser, at når sukkerniveauet er lavt, reduceres aktiviteten i den præfrontale cortex. Dette område er ansvarligt for eksekutive funktioner, herunder rationel analyse, vurdering af langsigtede konsekvenser og impulsundertrykkelse.
Samtidig øges aktiviteten i ældre limbiske strukturer, der er forbundet med følelser og umiddelbar belønning. Den sultne hjerne søger således hurtige og nemme måder at få glæde af eller løse et problem på.
Fra et evolutionært synspunkt er dette berettiget: I en tilstand af sult var hovedopgaven at finde mad med det samme, ikke at tænke på strategier for fremtiden. Denne ældgamle mekanisme arbejder nu imod os i nutidens verden med komplekse valg.
Hvis man ikke forstår denne mekanisme, kan man bruge mange år på at bebrejde sig selv for svag viljestyrke. Faktisk er det primært en fysiologisk proces, ikke en karakterbrist.
Konsekvenserne af regelmæssigt at træffe beslutninger på tom mave kan være økonomiske tab, ugunstige kontrakter og uovervejede samtykker. På det personlige plan fører det til konflikter og til, at man vælger umiddelbare fornøjelser frem for langsigtede mål.Den enkleste og mest effektive løsning er at planlægge vigtige møder og aftaler til efter måltiderne. Undgå at udskyde frokosten til presserende, men ikke-kritiske opgaver.
Før du træffer vigtige valg, uanset om det er et stort køb eller en alvorlig samtale, så spørg dig selv, hvornår du sidst spiste. Hvis der er gået mere end tre til fire timer, er det bedst at spise en snack først.
Den ideelle snack for mental klarhed bør indeholde komplekse kulhydrater og protein, f.eks. yoghurt med nødder eller et æble med ost. Det sikrer et stabilt glukoseniveau uden stigninger.
Ved at anerkende forbindelsen mellem fysiologi og psykologi kan vi træffe mere informerede beslutninger. Blodsukkerstyring bliver ikke bare en kostpraksis, men et værktøj til at forbedre livskvaliteten og den personlige effektivitet.
Læs også
- Hvorfor vi har svært ved at se væk fra et skænderi: psykologiske mekanismer ved at se på fra sidelinjen
- Hvorfor hjernen forvrænger fortiden: hvordan følelser skaber falske minder
