Angst kan forvandle sig fra en midlertidig reaktion til en vedvarende vane, der i høj grad påvirker livskvaliteten.
At forstå mekanismerne for dens dannelse er det første skridt til at genvinde kontrollen, rapporterer en -respondent.
Hjernen lærer konstant, identificerer mønstre mellem begivenheder og fastsætter den mest effektive adfærd set fra dens synspunkt. Når angst opstår gentagne gange i lignende situationer, begynder hjernen at acceptere det som en sædvanlig og hurtig måde at reagere på.
Pixabay
En vanesløjfe bestående af en udløser, en rutine og en belønning spiller en central rolle i denne proces. Udløseren er enhver situation, tanke eller følelse, rutinen er selve cyklussen af forstyrrende tanker, og belønningen er den midlertidige følelse af beredskab eller falsk kontrol over usikkerhed.
På et neurobiologisk niveau opretholdes vanen med angst gennem funktionen af de basale ganglier, der er ansvarlige for automatiske handlinger, og frigivelsen af neurotransmittere. Selv negative tilstande kan opfattes af hjernen som en belønning, hvis de bekræfter dens forudsigelser og reducerer den kognitive belastning.
Med tiden kræves der en mindre og mindre betydningsfuld udløser for at starte angstsløjfen, og selve reaktionen bliver mere og mere automatisk. Hjernen begynder at scanne omgivelserne for potentielle trusler for derefter at modtage den velkendte “belønning” i form af en bekræftelse af dens billede af verden.
Uden bevidst indgriben styrkes dette neurale kredsløb, hvilket gør den ængstelige reaktion dominerende og vanskelig at kontrollere med en viljeindsats. Personen bliver fanget i en ond cirkel, hvor angst avler mere angst.
Det er muligt at bryde denne cyklus ved at blive opmærksom på de enkelte komponenter i ens angstvaner. Man skal identificere de specifikke triggere, der sætter angstspiralen i gang, og analysere, hvilke kortsigtede fordele hjernen får.
Næste skridt er bevidst at erstatte den destruktive rutine med en ny, mere konstruktiv adfærd. I stedet for at svælge i en strøm af ængstelige tanker kan du anvende dybe vejrtrækningsteknikker eller flytte din opmærksomhed til fysiske fornemmelser.
At forstærke en ny vane kræver konsekvent øvelse, da de nervebaner, der er ansvarlige for det gamle mønster, ikke forsvinder med det samme. Det er vigtigt bevidst at vælge en ny reaktion hver gang for at skabe og forstærke en alternativ neural forbindelse.
Det er yderst nyttigt at udvikle evnen Mindfulnesseller mindfulness, som giver dig mulighed for at observere dine tanker og følelser uden en umiddelbar følelsesmæssig reaktion. Denne praksis løsner gradvist den automatiske forbindelse mellem den udløsende faktor og angstrutinen.
Hvis angstvanerne er stærkt indgroede, kan det være nødvendigt med hjælp fra en kognitiv adfærdsterapeut. Terapeuten kan hjælpe med at identificere de underliggende overbevisninger, der giver næring til angstcyklussen, og udvikle en personlig plan for at ændre dem.
Forståelsen af, at angst er et resultat af hjernens plasticitet, åbner døren til at håndtere denne tilstand. Ved bevidst at arbejde på at danne nye neurale forbindelser er det muligt at gøre en destruktiv vane til et bevidst valg.
Læs også
- Hvordan mangel på naturligt lys påvirker dit humør: praktiske måder at kompensere for lysmangel på
- Hvad sker der, hvis du bruger “5 why-teknikken” til at træffe vigtige beslutninger: Sådan finder du roden til problemet
