Behovet for at tro på en retfærdig verden er grundlæggende for den menneskelige psyke og fungerer som et psykologisk forsvar mod kaos.
Denne tro hjælper os med at føle, at vi har kontrol over uforudsigelige begivenheder, hvilket skaber en illusion af forudsigelighed, skriver .
Dette fænomen er beskrevet i detaljer af psykologen Melvin Lerner, som kaldte det “hypotesen om en retfærdig verden”. Ifølge denne teori er det lettere for folk at tro, at verden er retfærdigt indrettet, end at acceptere, at ulykkerne er tilfældige.
Pixabay
På et kognitivt niveau reducerer denne overbevisning den angst, der er forbundet med at indse vores egen sårbarhed. Vi ønsker ubevidst at tro, at der ikke vil ske os noget slemt, fordi vi gør det rigtige.
Denne holdning begynder at forme sig i den tidlige barndom gennem eventyr og historier, hvor det gode altid sejrer over det onde. Mønsteret “god opførsel belønnes, og dårlig opførsel straffes” er således indlejret dybt i underbevidstheden.
En af de mest negative manifestationer af denne tro er tendensen til at bebrejde ofrene for ulykke for at bevare sit billede af verden. Hvis en person kommer ud for en ulykke, er det lettere at antage, at det er vedkommendes egen skyld, end at indrømme, at det kunne være sket for hvem som helst.
I hverdagen fører det til fordomme, f.eks. om fattige eller alvorligt syge mennesker. Samfundet kan mene, at de ikke har prøvet hårdt nok eller har ført en forkert livsstil for at distancere sig fra deres problemer.
Troen på en retfærdig verden er også tæt forbundet med fænomenet illusionen om kontrol, hvor folk overvurderer deres evne til at påvirke begivenhederne. Vi leder efter mønstre, hvor der ikke er nogen, for at skabe en følelse af sikkerhed.
Sociale medier og sociale netværk forstærker ofte denne forvrængning ved at fremvise succeshistorier, der passer ind i mønsteret “hårdt arbejde førte til belønning”. Men de viser sjældent, hvilken rolle held, privilegier eller tilfældigheder spiller.Det kan være følelsesmæssigt svært at give slip på denne overbevisning, fordi det kræver, at man accepterer, at dårlige ting sker for gode mennesker uden nogen åbenlys grund. Men dette skridt er nødvendigt for at udvikle empati og et mere realistisk syn på livet.
At overvinde troen på en retfærdig verden begynder med at blive bevidst om ens automatiske tanker og vurderinger af andre mennesker. Det er vigtigt at spørge os selv, om vores meninger er baseret på fakta eller på et ønske om at føle os trygge.
At udvikle kritisk tænkning og lære om forskellige perspektiver hjælper os med at se de mange facetter og den komplekse karakter af livssituationer. At forstå den rolle, som systemiske faktorer som f.eks. social ulighed spiller, reducerer også tendensen til at give offeret skylden.
At afvise hypotesen om en retfærdig verden gør ikke livet mere dystert, men åbner snarere døren for større bevidsthed, medfølelse og reel hjælp til dem, der befinder sig i vanskelige situationer. Det giver mulighed for et mere ærligt og støttende forhold til verden og sig selv.
Læs også
- Hvorfor hjernen ikke kan ignorere baggrundsmusik: Sådan fungerer det auditive informationsfilter
- Hvorfor hjernen fikserer på det dårlige: Hvordan evolutionen programmerede vores negative bias
