Vanskeligheden ved at indrømme sin egen usandhed har dybe neurobiologiske rødder, der er relateret til de grundlæggende overlevelsesmekanismer i vores hjerne.
Hjernen opfatter en trussel mod vores ego næsten på samme måde som en fysisk fare og aktiverer lignende forsvarskredsløb, rapporterer en korrespondent fra .
Dette ældgamle system får os til instinktivt at forsvare os selv og analysere kritik.
Pixabay
I det øjeblik nogen udfordrer vores dømmekraft, udløser amygdala, der er ansvarlig for at behandle følelser, “hit or run”-reaktionen. Udskillelsen af stresshormoner som kortisol og adrenalin overskygger bogstaveligt talt den præfrontale cortex’ evne til at foretage afbalancerede vurderinger.
Den præfrontale cortex, som er ansvarlig for logik og selvkontrol, undertrykkes midlertidigt af et kraftigt følelsesmæssigt signal fra amygdala. Resultatet er, at vi handler impulsivt i et forsøg på at reducere psykologisk ubehag for enhver pris.
Denne interne konflikt afspejles i teorien om kognitiv dissonans, som opstår, når to modstridende holdninger kolliderer. Hjernen forsøger at reducere denne ubehagelige spænding på enhver mulig måde og vælger ofte den nemmeste måde – at afvise den nye information.
Den såkaldte ego-beskyttende forvrængning udløses og tvinger os til at fortolke fakta i et lys, der er gunstigt for vores selvværd. Vi filtrerer ubevidst information, husker vores sejre og glemmer vores nederlag.
Det konstante behov for at have ret skaber en ond cirkel, der øger det generelle angst- og stressniveau. Med tiden kan det føre til forringede relationer til andre og social isolation.
Du kan bryde denne cyklus ved bevidst at træne den præfrontale cortex til at arbejde i øjeblikke med potentiel konflikt. Bare det at tage et par dybe indåndinger kan hjælpe med at berolige amygdala og genvinde den kognitive kontrol.Det næste skridt er at øve sig i at flytte fokus fra målet om at “vinde diskussionen” til målet om at “forstå den anden persons holdning”. Aktiv lytning uden straks at forberede modargumenter flytter hjernen fra forsvarstilstand til udforskningstilstand.
Udvikling af psykologisk fleksibilitet giver os mulighed for at se erkendelsen af en fejl ikke som et nederlag, men som en handling, hvor vi vokser og får nye erfaringer. Denne tilgang reducerer i høj grad egotruslen og gør processen lettere.
Regelmæssig udøvelse af mindfulness-meditation styrker de neurale forbindelser i den præfrontale cortex og forbedrer den følelsesmæssige selvregulering. Det gør hjernen mere modstandsdygtig over for provokationer og hjælper dig med at bevare mental klarhed selv i anspændte diskussioner.
Når vi forstår, at vores første forsvarsreaktion bare er et automatisk neurobiologisk program, mister den sin magt. Bevidst at vælge at være nysgerrig og åben bliver et reelt redskab til personlig udvikling.
Læs også
- Hvorfor vi tror på horoskoper: hvordan den psykologiske mekanisme med bekræftelsesbias fungerer
- Hvorfor det er svært at forlade et giftigt forhold: mekanismen bag indlært hjælpeløshed
