Perfektionisme er ofte forklædt som et ønske om at overlegenhedmen er i virkeligheden en kilde til kronisk stress.
Det får en person til at sætte urealistisk høje standarder, som næsten er umulige at opnå, ifølge en korrespondent fra .
Denne mekanisme dannes i barndommen gennem internalisering af den holdning, at man skal gøre sig fortjent til kærlighed og anerkendelse gennem perfektion. Enhver fejl opfattes derefter som en trussel mod selvværd og en bekræftelse af ens egen “utilstrækkelighed”.
Pixabay
Angst bliver en konstant følgesvend, da hjernen altid er i en tilstand af forventning om fiasko. Frygten for at begå en fejl lammer viljen og forhindrer dig i at starte eller afslutte ting.
Passivitet forværrer situationen og fører til overspringshandlinger og udbrændthed. Man kommer ind i en ond cirkel: Jo højere krav man stiller til sig selv, jo mindre styrke og motivation har man til at nå dem.
“Godt nok”-metoden foreslår, at man bevidst sænker barren, hvor det ikke er afgørende for det endelige resultat. Den har til formål at flytte fokus fra den ideelle proces til et acceptabelt og fuldstændigt resultat.
Denne tilgang lærer dig at vurdere opgaverne ud fra deres reelle betydning og fordele energien derefter. Ikke alle projekter kræver hundrede procent afkast, nogle gange er halvfjerds procent nok.
Den praktiske anvendelse af metoden starter med spørgsmålet: “Hvad er det mindste acceptable resultat af denne opgave?”. Svaret på dette spørgsmål hjælper med at sætte klare og realistiske grænser for arbejdet.Det næste skridt er bevidst at stoppe, når dette “godt nok”-niveau er nået. Det er vigtigt bevidst at stoppe med at lave yderligere forbedringer og gå videre til næste punkt i planen.
At udvikle selvmedfølelse er et nøgleelement i at reducere angst. Du skal lære at behandle dig selv med venlighed i stedet for kritik, når tingene ikke går efter planen.
Den regelmæssige praksis med at acceptere ikke-idealitet genskaber neurale forbindelser og reducerer det samlede angstniveau. Med tiden lærer psyken at acceptere ufuldkommenhed som en norm snarere end en trussel.
Mentale ressourcer, der tidligere gik til selvkritik og bekymring, frigøres gradvist. Det gør det muligt at kanalisere energien mod virkelig vigtige mål og større livstilfredshed.
Denne transformation tager tid, men fører til vedvarende psykologisk velvære og øget personlig effektivitet. Evnen til at være fleksibel og tilgivende over for sig selv viser sig at være meget mere produktiv end at jagte et fantomideal.
Læs også
- Hvorfor du ikke kan få fat: forankringens rolle i selvregulering
- Hvad sker der, hvis du opgiver spejlet i en uge: uventede opdagelser om dig selv
