Din indre kritiker er ikke bare en tvivlens stemme, men en kompleks psykologisk forsvarsmekanisme, der er dannet af tidligere erfaringer.
Den forsøger at beskytte dig mod potentiel fiasko og smertefuld afvisning, rapporterer en korrespondent fra .
Oftest er denne stemme født ud af holdninger i barndommen, forældres bemærkninger, lærere eller traumatiske begivenheder. Den bliver forankret i psyken som en måde at tilpasse sig et krævende eller usikkert miljø på.
Pixabay
Dens primære funktion er at forudsige det værste udfald af en situation og derved motivere en person til forsigtighed eller passivitet. Kritikeren tror oprigtigt, at han beskytter sig mod smerte og skuffelse.
Dens mekanisme er baseret på kognitive forvrængninger som katastrofetænkning og sort-hvid-tænkning. Den overdriver risici og nedtoner dine evner til at klare dig.
Uden bevidst modspil kan den indre kritiker holde dig i din komfortzone i årevis og blokere ethvert forsøg på udvikling. Det fører til kronisk stress, lavt selvværd og en følelse af at være uopfyldt.
Det første skridt til forandring er at adskille din identitet fra kritikerens stemme gennem simpel observation. Læg mærke til de øjeblikke, hvor den dukker op, uden at blive følelsesmæssigt involveret eller forsøge at undertrykke den med det samme.
En effektiv strategi er at gøre kritikeren personlig, f.eks. ved at fremstille ham som en kedsommelig administrator eller en træt tilsynsførende. Det skaber en psykologisk distance og gør det muligt at tage hans ord mindre alvorligt.
Øv dig i bevidst dialog ved at stille den kritiske stemme specifikke spørgsmål om realiteten i dens trusler. Spørg dig selv, hvilke objektive beviser der er for, at tingene er dømt til at mislykkes.Begynd bevidst at indsamle og registrere de modsatte beviser – dine tidligere succeser og situationer, hvor du klarede dig godt. Det danner en ny nervebane baseret på tilstrækkeligt selvværd i stedet for frygt.
Øv dig regelmæssigt i selvmedfølelse, og erstat sproget med selvpineri med en støttende indre dialog, som med en nær ven. Det er ikke at opmuntre til svaghed, men at anerkende den menneskelige ret til at begå fejl og lære.
Med tiden vil du lære at se din indre kritiker som et mangelfuldt redskab for psyken snarere end en objektiv sandhed. Hans stemme vil blive mere stille, og din egen motivation og selvtillid vil blive stærkere.
Når du gradvist ændrer dine vanemæssige tankemønstre, frigøres der en enorm mængde tid til reel handling. Du vil begynde at træffe beslutninger baseret på mål og værdier i stedet for frygt og selvbegrænsning.
Læs også
- Sådan holder du op med at være perfektionist: Hvorfor “godt nok”-metoden reducerer angst
- Hvorfor hjernen registrerer fiaskoer mere levende end succeser: hvordan den nedarvede overlevelsesmekanisme fungerer
