Selvkritik ser for mange ud til at være den eneste drivkraft for fremskridt, men faktisk har den den modsatte effekt.
Konstante bebrejdelser og interne beskyldninger skaber en vedvarende følelse af angst og utilfredshed, siger ‘ korrespondent.
Vores psyke er indrettet på en sådan måde, at kritik aktiverer de hjernecentre, der er ansvarlige for smerte og stress. Det udløser forsvarsmekanismer, som lammer viljen og lysten til at handle.
Pixabay
Fra et evolutionært synspunkt var selvkritik nødvendig for social overlevelse og for at undgå fejltagelser. I den moderne verden er denne mekanisme blevet hypertrofisk og arbejder nu ofte imod os.
Mangel på selvmedfølelse fører til kronisk stress og følelsesmæssig udbrændthed. Man falder i fælden med cyklisk tænkning, hvor hver ny opgave skaber frygt for at fejle.
Selvmedfølelse har ikke noget at gøre med selvmedlidenhed eller at give efter for svagheder. Det er en praksis, hvor man håndterer sine vanskeligheder og fiaskoer med bevidsthed og venlighed.
Forskning viser, at selvmedfølelse øger motivationen og modstandskraften over for fiaskoer. Folk, der praktiserer det, kommer sig hurtigere over nederlag og påtager sig nye udfordringer med større entusiasme.
Det første skridt til at udvikle selvmedfølelse er at blive opmærksom på det øjeblik, hvor man kritiserer sig selv. Det er nødvendigt at lære at lægge mærke til de øjeblikke, hvor den indre stemme begynder at tale i bebrejdelsens sprog.
Det andet skridt er at omformulere tankerne til en mere støttende og forstående dialog. Spørg dig selv, hvad du ville sige til din bedste ven i en lignende situation.
Det tredje trin er at acceptere dine følelser uden at forsøge at undertrykke eller ignorere dem. Giv dig selv lov til at føle dig træt, frustreret eller ked af det uden at dømme dig selv for det.
Den regelmæssige praksis med selvmedfølelse ændrer bogstaveligt talt neurale veje i hjernen og styrker forbindelsen mellem de områder, der er ansvarlige for empati og følelsesmæssig regulering. Det gør dig mere psykologisk fleksibel og modstandsdygtig.
Med tiden vil du begynde at lægge mærke til, at du bruger mindre mental energi på selvskade og mere på produktiv handling. Den frigjorte energi kanaliseres over i kreativitet og løsning af praktiske problemer.
Vejen til selvmedfølelse er en færdighed, der kræver regelmæssig øvelse og tålmodighed med dig selv. Hvis du starter med små skridt, vil du gradvist opbygge et nyt og sundere forhold til dig selv.
Læs også
- Hvorfor perfektionisme står i vejen for livet: hvordan man indfører en ‘godt nok’-strategi for at reducere angst
- Hvorfor du ikke kan få fat: forankringens rolle i selvregulering
