Perfektionisme maskerer sig ofte som et ønske om at overlegenhedmen er i virkeligheden en kilde til kronisk stress og udbrændthed.
Det tvinger en person til at sætte urealistisk høje standarder, som det stort set er umuligt at opnå, ifølge en -korrespondent.
Angst bliver en perfektionists konstante følgesvend, da han lever i frygt for at begå en fejl eller ikke leve op til forventningerne. Det skaber en ond cirkel, hvor enhver opgave er lammende på grund af frygten for et ikke-ideelt resultat.
Pixabay
Den grundlæggende årsag til perfektionisme er ofte lavt selvværd og troen på, at man skal gøre sig fortjent til kærlighed og anerkendelse ved at være fejlfri. Personen forsøger ubevidst at kompensere for den indre usikkerhed med ydre præstationer.
“Godt nok”-metoden tilbyder en fundamentalt anderledes tilgang baseret på den bevidste accept af rimelige grænser for indsatsen. Den sigter mod at flytte fokus fra det ideelle resultat til en afsluttet opgave, der opfylder specifikke praktiske behov.
Denne tilgang fungerer ved at omarrangere neurale forbindelser og gradvist reducere betydningen af det ideelle i hjernens belønningssystem. Med tiden lærer hjernen at opnå tilfredsstillelse ved at fuldføre ting i stedet for at forbedre dem i det uendelige.
Passivitet og fortsat fastholdelse af perfektionisme fører til følelsesmæssig udmattelse og overspringshandlinger. Konstant at udskyde ting bliver psykens forsvarsmekanisme mod traumet ved en mulig fiasko.
Det første praktiske skridt er klart at definere “nok”-kriterierne for hver enkelt opgave, før den påbegyndes. Sæt klare tids- eller kvalitetsgrænser for dig selv, som du ikke vil overskride.
Det andet skridt er bevidst at tillade små, kontrollerbare fejl i mindre opgaver. Målet med denne øvelse er at opleve, at verden ikke bryder sammen på grund af en lille fejl.Det tredje trin er at analysere konsekvenserne i den virkelige verden af et ikke-ideelt resultat, som næsten altid er mindre katastrofale end forventet. Dette hjælper med at bryde forbindelsen mellem fejl og skam.
Udvikling af selvmedfølelse er et nøgleelement i forankringen af “godt nok”-metoden. Mind dig selv om, at det at være menneske er at være ufuldkommen, og at det ikke gør dig mindre værd.
Regelmæssig praktisering af metoden omstrukturerer tankemønstre, hvilket reducerer den generelle baggrund for angst betydeligt og frigør mental energi til de virkelig vigtige ting. Du får mere tid og mentalt råderum til kreativitet og afslapning.
Efterhånden bliver “godt nok”-metoden en ny sund vane, der fører til øget produktivitet og bedre livskvalitet. Evnen til at give slip på kontrollen i det rette øjeblik bliver en kilde til ægte indre frihed og ro i sindet.
Læs også
- Hvorfor hjernen registrerer fiaskoer mere levende end succeser: hvordan forfædrenes overlevelsesmekanisme fungerer
- Hvorfor vi ikke kan huske vores barndom: hvordan fænomenet barndomsamnesi fungerer
