Barndomsamnesi er et videnskabeligt anerkendt fænomen, hvor de fleste voksne ikke kan huske begivenheder, der skete for dem i den tidlige barndom.
Dette fænomen skyldes særegenhederne ved hjernens udvikling og processen med hukommelsesdannelse, rapporterer ‘ korrespondent.
Spædbarnets og det lille barns hjerne har endnu ikke en moden struktur til langtidslagring af minder på samme måde som hos voksne. Hippocampus, som er ansvarlig for konsolidering af hukommelsen, er stadig under aktiv udvikling indtil tre- eller fireårsalderen.
Manglen på et udviklet sprogapparat, der fungerer som det vigtigste redskab til at indkode og organisere livserfaringer, spiller også en vigtig rolle. Uden ord til at beskrive oplevelser forbliver minderne fragmenterede og bliver ikke hængende i hukommelsen ret længe.
Neurobiologer peger også på processen med intens neurogenese – dannelsen af nye neuroner i hippocampus i den tidlige barndom. Denne hurtige vækst kan forstyrre allerede eksisterende neurale forbindelser og dermed overskrive de tidligste hukommelsesspor.
Nogle levende erindringer fra barndommen viser sig ofte at være rekonstruktioner baseret på familiehistorier og fotografier, snarere end sande gengivelser af begivenheden. Hjernen udfylder hullerne med plausible detaljer og skaber en illusion af en klar hukommelse.
Følelsesmæssigt intense og meningsfulde begivenheder har en bedre chance for at blive fastholdt, fordi amygdala, den krop, der er ansvarlig for følelser, er tæt forbundet med hippocampus. Stærke oplevelser hjælper med til bedre at “indkode” oplevelsen.
Kulturelle karakteristika påvirker også dannelsen af tidlige erindringer, som det fremgår af tværkulturelle studier. I nogle kulturer, hvor der tales mindre om fortiden med børn, begynder episodiske erindringer senere.
Manglende adgang til de tidligste erindringer betyder ikke, at disse oplevelser ikke er vigtige for den senere personlige udvikling. Den implicitte eller ubevidste hukommelse om tidlige relationer og følelser former vores grundlæggende holdninger og adfærd.
Det fuldstændige fravær af erindringer fra de første leveår er den absolutte norm og indikerer ikke nogen hukommelsesproblemer. Det er et naturligt stadie i den kognitive udvikling og personlighedsdannelsen.
For at hjælpe børn med at danne klarere erindringer opfordres forældre til at diskutere tidligere begivenheder med dem, stille ledende spørgsmål og se på billeder sammen. Denne dialog hjælper med at strukturere oplevelser og konsolidere dem i hukommelsen.
At forstå mekanismerne bag barndomsamnesi giver ny indsigt i den menneskelige hukommelses natur og dens dybe forbindelse til hjerne- og taleudvikling. Fænomenet minder os om, at den personlige historie begynder længe før vores første bevidste erindringer.
Læs også
- Sådan lærer du at sige “nej”: en gennemprøvet teknik til at sige nej uden dårlig samvittighed
- Sådan skelner du efterårssorg fra depression: 5 vigtige tegn
